Fælles private veje
Vedligeholdelsen af de fælles private veje
Langt de fleste veje her i sommerhusområdet er fælles private veje – dette kan let give anledning til problemer mellem ejerne. Et af vore medlemmer har sendt os nedenstående.
Vort medlem skriver til os (indholdet er anonymiseret af webmaster):
Forespørgsel ang. Fælles-privatvej
Finder der nogle retningslinier for kørsel på fælles/privatvej? X-vej er blind vej. Ejeren af sidste hus på vejen bygger om og har gjort det de sidste 4 – 5 måneder – der kommer mellem 2 og 8 biler frem og tilbage hver dag.
De vender og eller parkerer på de grunde, de kan komme til.
X-vej så ellers pæn ud før og den tilstødende privatvej (der også skal bruges for at komme til og fra x-vej) så rimelig pæn ud før, men nu er det hele bare kørt op.
SKAL ALLE vi andre være med til at betale for at få vejen rettet op igen?
Vi vil også nødig være uvenner med vores nabo.
Hvad gør vi?
Mvh
(medlemmets navn og adresse)
Undertegnede sendte skrivelsen til kommunens tekniske forvaltning, hvor den nok blev væk, for der kom aldrig noget svar.
Imidlertid kan man på kommunens hjemmeside finde et afsnit om private fællesveje, der reguleres efter lovgivningen om private veje.
Herudover har jeg opfordret medlemmet om at henvende sig til kommunen, idet kommunen jo er vejmyndighed for de private fællesveje, samtidigt har jeg gjort opmærksom på, at kommunen ikke betaler for evt. vejsyn eller for udbedring af vejen – udgifterne står for vejbrugernes egen regning.
Jeg har endelig anført, at det jo ville være bedst, om ejerne på vejen kunne tale om sagen og finde en løsning. Flere steder har de et vejlaug, hvor grundejerne går sammen om reparationer og vedligeholdelse.
Kommunens behandling af emnet findes her: http://vejle.dk/page62.aspx